Så er jeg blevet klogere

Netop hjemvendt fra et af Dansk Journalistforbunds efteruddannelseskurser, har jeg brugt tre dage på at pudse og polerer et af de klassiske værktøjer fra det, som Kanonkongen ville kalde ’den journalistiske værktøjskasse’, nemlig reportagen.

En af kursets første øvelser hed: Brug næsen. Og øvelsen gik helt enkelt ud på at skrive en reportage ud fra en lugt. Man kunne vælge mellem følgende lugte: Sennep, fisk, vanille, karry, ost.
Det kom der nogle forbløffende gode små reportager ud af og nedenfor er et nogle af dem. Alle reportagerne er lagt her med godkendelse fra skribenterne.

Skibet er ladet med…
Det er sommer, og klokken nærmer sig otte, men asfalten er stadig varm. Jeg tager min cykel, min lillebror gør det samme, og bag på min mors cykel sidder den yngste bror. Vi cykler gennem heden. Solen har brændt den lys grøn, nærmest hvid, og selv om vi ikke kan se den endnu, kan vi lugte, at vi nærmer os. Det lugter af penge. Lugter af fisk, og det river i næsen. Vores far er på vej ind i havnen, men andre fiskere er allerede ved at losse deres fangst. Vi må holde os for næsen. Efter tre dage i kutternes last er der ikke noget at tage fejl af: Der er en grund til, at det hedder skidt-fisk. Vi står med cyklerne og kigger ud over indsejlingen. Nu tuder han i hornet. Vi skal ned og se de mange tons fisk blive suget op i lastbilerne. Og have en is.
Karina

Duften af forbudte grin
Jeg kedede mig i butikken, den dag vi faldt i snak. Det blev starten på vores venskab. Hele den vinter sluttede jeg min lørdagsvagt i butikken med at drikke the hos Zaqa. Hendes svigermor herskede over stuerne i lejligheden, men køkkenet var Zaqas. Plastic-fantastic køkkenet kaldte jeg det, når jeg fortalte andre om min nye pakistanske veninde. Alt var af farvestrålende plastik og alt var klistret, på grund af en evigt arbejdede frituregryde. Men det var lugtene, der gjorde størst indtryk på den dengang 19-årige pige fra Hvidovre. Så uigenkendelige, at de formulerede spørgsmålet: Bager du kage med karry? Mens Zaqa grinede af mit spørgsmål, trådte hendes mand ind i køkkenet og hilste pænt på. Jeg gik aldrig lov til at komme til the hos Zaqa efter mødet med hendes mand. Han synes ikke hun havde tid til at få besøg.
Pia


Svedig karry
En brunstig elefant raserer gennem byen Bubaneswar. En fanatisk hindufascist brænder muslimske slagterbutikker af i Gurajat. Alt imens jeg bliver budt på stærk curry i Kendrapara af en halvanden meter indisk mand med en hamper aura omkring sig. Jeg ved ikke hvad der har været længst under opgejling, opsejling eller opvarmning – elefanten, hinduen eller karryen? Brunst. Brænd. Curry. Nu med sved! Lugten af Indiens kongekryddermix no. 1. blandet sammen med indermandens mere end 1 dag gamle sveddunst hensætter mig og mine næstehår i febrilsk delirium.
Marianne.


God fornøjelse
Pia/Citat