søndag den 27. januar 2008

Hvorfor er det vigtigt at blogge?

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at deltage i Abelone Glahns kursus: Dit virtuelle håndtryk. Jeg valgte at tage på kurset for at blive introduceret ordentligt til en masse af de nye sociale/professionelle netværk, der findes på nettet. Jeg ønskede, at finde ud hvordan jeg skulle forholde mig til de mange nye netværk, som findes i cyberspace, hvilke kan jeg bruge i professionel sammenhæng? Og ikke mindst hvordan man bruger dem?

Kurset var super godt og meget konkret. Vi gik igennem webblogs, linkedin, facebook mm.
Som forberedelse til kurset var vi blevet bedt om at Google os selv, for at se hvordan vi præsenterer os på nettet. Alene den øvelse var mildest talt en øjenåbner!!!! De første to gange jeg kom frem på Google var med en annonce for en ledig plads på Citat!! Set ud fra en professionel synsvinkel kunne jeg godt ønske mig en mere relevant præsentation på nettet. Men I kan jo prøve at gøre det selv, og se hvad kunderne finder som det første, når de Googler jer J

Da vi jo for nyligt har startet denne blog, var jeg særligt interesseret i hvordan man blogger og hvorfor man blogger, Abelone Glahn leverede følgende svar:

- 89 % leder efter leverandører på nettet.
- Dine kunder tjekker dig og du tjekker dem.
- 77 % af rekrutteringsbureauerne bruger internettet til at tjekke kandidater.
- Bloggere betragtes generelt som værende lidt mere fremme i skoene.

På spørgsmålet: Hvad blogger man om, svarede Abelone Glahn:

- Drop dagbøgerne
- skriv personligt, men ikke privat.
- Brug bloggen som en ’undre-liste’
- Løft emner til et meta-plan.

Nu er jeg gået igang med Abelones bog: Dit virtuelle håndtryk – sådan netværker du på nettet, og jeg vender jo nok tilbage med flere tips fra den.

Pia

Ingen kommentarer: